Aarhus RC Bashers

Klubben er for alle som er interesseret i at køre med elektriske fjernstyrede biler. Vi ønsker at have et fælles samlingssted hvor folk kan mødes, have det sjovt og have et godt fælleskab. Der er plads til alle uanset niveau, alder og størrelse på RC biler.

Besøg os på Facebook

Besøg vores Facebook side hvor du altid finder den nyeste information om arrangementer, fælleskørsler og seneste nyt om klubben.

Vores baner

Stor bane

Vores store off-road bane er primært henvendt til biler i størrelse 1:10 og opefter. Sporet er 4 m bredt og banen måler totalt 52 x 32 m.
Der er et tilhørende køretårn, hvorfra man har et godt udsyn over banen.

Lille bane

Vores lille bane er perfekt når der køres med mindre biler, og hvor hastigheden ikke er så høj som på den store bane.
Sporet er 2 m bredt og banen måler totalt 20 x 12 m.

Bashing område

Vi har anlagt et stort bashing område, med store bakker og hop, i den ene ende af pladsen. Her handler det bare om at bashe rundt og teste grænserne for din RC bil.

Crawler område

Vores store crawler område er anlagt i maj 2024, og vil løbende blive udvidet. Der er masser af udfordringer og forhindringer, og der er plads til alle uanset om du er nybegynder eller øvet.

Om AARCB

Aarhus RC Bashers er en klub for alle som er interesseret i at køre med elektriske fjernstyrede biler. Der er plads til alle uanset niveau, alder og størrelse på RC biler. Vi ønsker at have et fælles samlingssted hvor folk kan mødes, have det sjovt og have et godt fælleskab.

Hvis man er ny og gerne vil ind i sporten, gør det en kæmpe forskel at have nogen at tale med, og få tips og tricks til f.eks. opsætning af bilen.

Vi vil gerne give folk mulighed for at samles og køre under gode forhold.

Bliv medlem

Kontingent for 2025 er fastsat til 400,- for et fuldtidsmedlemsskab, som indbetales til MobilePay nr. 455050.

Ønsker du at blive medlem af Aarhus’ fedeste RC klub, så tryk på knappen “Bliv medlem” herunder og udfyld indmeldelsesblanketten.
Som medlem kan området og banerne benyttes så tit man vil. Der betales kontingent én gang om året.

FAQ

Hvornår må jeg benytte banerne?

Hele området er åbent døgnet rundt for medlemmer, og må benyttes så tit man vil.

Hvilke tidspunkter er bommen åben?

Bommen åbnes til fælles arrangementer, men man må som medlem altid benytte banen, også selvom bommen er lukket.

Hvornår er der fælleskørsler?

I 2024 er der faste klubdage hver anden søndag fra maj til og med august. Hold øje med vores Facebook side for næste arrangement.

Kan man låne en RC bil af klubben?

Med støtte fra RC Kongen har vi nu to klub-biler. Stort tak til Kim og RC Kongen.

De to biler er:
· Blackzon Smyter 1/12
· Maverick Quantum 2 Flux MT

Bilerne vil være med på banen i forbindelse med fællesarrangenter.
Formålet er at give dem, der endnu ikke har købt en RC-bil, muligheden for at låne en og opleve glæden ved at køre RC.
Begge biler er robuste, velkørende og ret hurtige, men kan begrænses i fart. Det er danske HPI Racing der står bag begge biler.

Er der mulighed for at benytte strøm ved banerne?

Der er kun mulighed for at benytte strøm fra klubbens generator, som er tilgængelig når der arrangeres fælleskørsler.

Kontakt os